TV-serie til DR Ultra om visuelle effekter. Vi hylder nørderne og dykker ned i de kreative processer i VFX. I de 12 episoder følger vi unge VFX’ere, når de på opfindsomme måder forvandler en legetøjsbil til en gående bil med arme og ben, når Joakim Mæhle skyder hul i månen, og når værterne fra DR Ultra pludselig befinder sig midt i et computerspil.